Round Tables for Management

Round Tables for Management er et forum for lederudvikling: Et mødested for de, der ønsker at anvende gode managementmodeller på beundringsværdige virksomheder fra den store verden.

RTM arbejder på den måde, at hvert halvår vælger facilitator et tema for møderne, og på hvert enkelt møde analyserer deltagerne én eller to virksomheder ud fra materiale, der er udsendt i forvejen.

Eksempel: I efteråret 2016 var temaet ledelse. Til et af møderne var fokus på Jeff Bezos, Amazons CEO (billedet).  Deltagerne modtog forlods en 5-siders rapport over Amazon’s økonomi i seneste 3 år samt forskelligt kvalitativt materiale om Bezos’ liv, ageren i daglig ledelse og om organisationens generelle fungeren. På mødet brugte deltagerne så et analyseskema angående (a) hans ledelsesbaggrund (omverden og organsiation), (b) hans personprofil, (c) hans valg af lederroller og (d) profilen på hans strategiske lederskab. Efter fremlæggelse af deltageranalyser arbejde plenum med at få greb om samlet lederprofil holdt op mod de resultater, der kommer ud af det. Fantastiske resultater, naturligvis, når vi taler Amazon.

Efteråret 2016 bød som sagt på ledelse, foråret 2016 var organisatorisk kapabilitet; i 2015 var det forretningsmodel i forskellige varianter. Nogle møder zoomer ind på 1 virksomhed – som Amazon her – andre møder på 2-3 virksomheder, som så sammenlignes. Undertiden tager vi deltagers virksomhed med – NNIT, FLSmidth, Novo-Nordisk og Novozymes har været oppe – så bruges deltagerens egen beretning som en del af casematerialet.

Vi kalder RTM for et forum for lederudvikling, fordi deltagerne genoplever (eller ny-lærer) managementmodeller til quick and dirty analyse, hvilket er hvad den praktiserende leder som oftest har tid til at praktisere. Men ordet udvikling refererer også til, at  deltagerne erhverver dybt, facetteret og ikke mindst global indsigt i, hvordan de fremmeste virksomheder fungerer. Så deltagerne forstår hvad der kan ventes, og hvad der eventuelt kan/skal udvikles i egen virksomhed.

At være med ved Management-bordet er at være på en opdagelsesrejse, hvor man bestandig skal træne sit udstyr – og somme tider modificere eller udvide det – og hvor man bestandig kommer i intens kontakt med de steder, man møder.

Praktiske detaljer

Lidt praktiske detaljer: Der udbydes et møde pr. måned (4-6 pr. halvår); anbefalet deltagelse er 3 møder pr. halvår, men man kan deltage i flere eller færre efter eget ønske og tid. Møderne afholdes kl. 17-20 hos Innovia, Nærum. Flertallet af møderne har 5-8 deltagere, men er nu og da større eller mindre end dette. Foruden Steen Martiny er lektor Kristian Borch fra DTU Management mødefacilitator.

Er du interesseret, så kontakt os via vor kontaktformular eller telefonisk.

CV’er for facilatatorer: Steen Martiny og Kristian Borch.

Search
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Search in comments
Filter by Custom Post Type
Posts
Pages
Portfolio